Kort (geografi) - Gmund am Tegernsee

Gmund am Tegernsee
Gmund am Tegernsee (Gmund a.Tegernsee) er en kommune i Landkreis Miesbach i Regierungsbezirk Oberbayern i den tyske delstat Bayern. Den ligger på nordbredden af Tegernsee ved begyndelsen til floden Mangfall.

Byen er et tysk centrum for fremstilling af bøttepapir. Papirfabrikken Louisenthal GmbH, der er datterselskab af Giesecke & Devrient, fremstiller papir til pengesedler og værdipapirer. Gmund er væsentlig mindre præget af turisme end de andre kommuner ved Tegernsee.

I kommunen er der ud over Gmund landsbyerne Dürnbach, Moosrain, Ostin, St. Quirin, Louisenthal, Eck, Gasse, Festenbach, Finsterwald og Jägerwinkel.

Blandt de mest kendte personer, der har levet i Gmund, hører Reichsführer SS Heinrich Himmler og forbundskansler Ludwig Erhard.

Gmund ligger ved nordenden af Tegernsee ved udkanten af Alperne. Byens banegård har med timeforbindelse til München med Bayerische Oberlandbahn.

Til både Miesbach og Schliersee er der 10 km, til Holzkirchen og Bad Tölz 15 km, til Rosenheim 38 km og til delstatshovedstaden München 46 km. Til nabokommunerne Bad Wiessee, Tegernsee og Rottach-Egern er der ud over busforbindelse (Tegernsee-Ringlinie) også regelmæssig skibsforbindelse over søen.

 
Kort (geografi) - Gmund am Tegernsee
Land - Tyskland
Tysklands flag
Tyskland (Deutschland), officielt Forbundsrepublikken Tyskland (Bundesrepublik Deutschland), er et land i Central- og Vesteuropa. Det har et samlet areal på 357.582 kvadratkilometer og landareal på 348.672 kvadratkilometer. Det meste af landet har et tempereret klima. Føderationen Tyskland er en parlamentarisk republik bestående af 16 delstater. Det er med omkr. 83,7 millioner indbyggere (31. marts 2022) EU’s folkerigeste land. Det gav en befolkningstæthed på 238 indbyggere per km2, 100 mere end i Danmark. Landets hovedstad samt største by er Berlin, mens dets største byområde er Ruhr-distriktet, der bl.a. består af Dortmund og Essen. Tysklands øvrige største byer er Hamborg, München, Köln, Frankfurt am Main, Stuttgart, Düsseldorf, Leipzig, Bremen, Dresden, Hannover og Nürnberg.

Siden antikken har det nordlige Tyskland været befolket af adskillige germanske folkeslag. Området blev kaldt Germanien allerede før år 100. Under folkevandringstiden spredte de germanske stammer sig også mod syd. Fra det 10. århundrede udgjorde de tyske områder en vigtig del af Det Hellige Romerske Rige af Tysk Nation. Nordtyskland blev i løbet af det 16. århundrede centrum for den protestantiske reformation. I 1815 blev Det Tyske Forbund dannet i kølvandet på det tysk-romerske riges kollaps. Martsrevolutionen (1848-49) førte til, at det såkaldte Frankfurterparlament indførte demokratiske rettigheder.
Valuta / Sprog  
ISO Valuta Symbol Betydende cifre
EUR Euro (Euro) € 2
ISO Sprog
DE Tysk (German language)
Kvarter (by) - Land  
  •  Belgien 
  •  Danmark 
  •  Frankrig 
  •  Holland 
  •  Luxembourg 
  •  Polen 
  •  Schweiz 
  •  Tjekkiet 
  •  Østrig